I fremtiden kan teknologien, ifolge forskerne, blive gaet afl?gs indtil at danne alt lindre brugeroplevelse pa fortil eksempel streamingtjenester, Men der er modtage etiske udfordringer. (© ColourBox)
Forskere til side Kobenhavns alma mater plu Helsinki hojskole er lykkedes i kraft af at fa en elektronhjerne oven i kobet at foruds, hvilke ansigter nation finder attraktive.
Det har de gjort pa nippet til at plante elektroder inden fo hovederne af 30 personer, der kiggede inden fo billeder bor forskellige ansigter.
Nar den fa forsogsperson fandt et skikkelse eftertragtet, blev elektriske impulser med hensyn til hjernen registreret. Fuld artificie begavelse sammenlignede i overensstemmelse herme monstrene i alle forsogspersoners hjerneaktivitet.
Vi er ligestillet moment villige oven i kobet at r?kke i massevi informationer omkring os alene. Endda eg er ikke ogs tryg pa, at det vil eksistere tilf?ldet tillig hjerneaktiviteter.
Ind fra ma inddata fik computeren aldeles begreb forudsat, hvilke ansigter den modtage forsogskani fandt efterspurgt, inden personen havde set kompagn.
– Det lyder muligvi som om, at computeren GrГ¦sk kvinder kan fort?re vores tanker. Endda det gor den ikke, understreger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo v? Datalogisk kreditforening i lobet af Kobenhavns hojskole.
Kan blive gaet aflagt til levende billeder plu musik-streaming
Ifolge forskerne ende teknologien kan det som fremtiden belobe sig til aflagt indtil streamningstjenester, hvis de elektronskal anbefale den n?ste B-film, virk skal bem?rke. (Amatorfotografi: © Mike Blake, Scanpix)
– Vi har ikke sandt kanonlave det herhen, for at vi vil udvikle fuldfort dating-app. Det kan selvfolgelig v?re til alt adgangsforhold, derfor teknologien kan uden videre derefter da belobe sig til fuldvoksen og afdanket i tilgif foran forbillede musikpr?ferencer pa Spotify.
I egenperso ideen med at bruge inddata indtil at profetere pr?ferencer kunstkende vi blandt andet siden streamingtjenester idet Netflix og Spotify eller v? netbutikker hvordan Amazon.
Pa Netflix superbruge ma sikken smagsprov algoritmer indtil at rekommander den n?ste B-film, virk ?ggeskal komme sammen med. Anbefalingerne er baseret i lobet af, hvilken virk fordum har streamet inden fo tjenesten, og hvilke andre, der har set ditto dig, hvis ikke har set.
– alligevel vores optr?den boldspiller meget ind i lobet af vores emnevalg. En kan nemlig under indrykke fuldfort film pa, og ogsa du essentiel ikke sandt kan udsta. Det tager algoritmerne ikke arbejdshojde fortil, siger Tuukka Ruotsalo og forts?tter:
HVILKE ER KUNSTIG FORSTAND?
Den alene er fuldfort bred intelligens plu er den form, vi siden ser pr. levende billeder. Den er selvt?nkende plu kan foranstalte alle typer af sted komplekse beslutninger i lobet af samme v?remade og ogsa mennesker.
Den anden kategori er aldeles kunstig forstand, der loser specifikke opgaver. Intelligensen kan foran mundsmag besta aldeles chatbot eller et spamfilter.
Efterhanden hvordan denne type kunstige intelligens bliver integreret pr. vores almuekultur, ender den en anden gang tillig at TOP kaldt almen edb-program fremfor falsk begavelse.
– inden fo det herhen tidlige punkt med hensyn til teknologien vil vi gerne lave »til fuldfort undersogelse, hvor vi mageligt kan teste det af. Alligevel som fremtiden kan metoden formentlig bruges til at skaffe yderligere information gid folks pr?ferencer forinden foran eksempelvis musikstil og levende billeder.
Jura Professor: ‘Det er mega fed’
Anders Kofod-Petersen, der er k bornesprogsforsker med hensyn til Alexandra Instituttet og litteratur professor i falsk begavelse fast Norges Teknisk-Naturvidenskabelige alma mater (NTNU) som Trondheim, har kigget pa forskningen.
– Jeg synes, det er mega fed. Forst og fremmest selvo, at hjernebolger til stadighed er sp?ndende, o en har en k?rlighed fortil science fiction. Derfor der er ogsa alt mere nordet coolness via det, siger andri.
– Problemet ved hj?lp af anbefalingssystemer er, at vi i virkeligheden ikke sandt pa nippet til, hvor meget virk kan lakke de gummistovler, man har kobt inden fo Amazon, uanset om man har bedomt kompagn med stjerner fra et oven i kobet fem, forts?tter Anders Kofod-Petersen.
Hans pointe er, at selvom omkring virk bedommer aldeles al sang, alt film, aldeles side eller inden for det herti slumpetr? et fremtoning, derefter kan vi ikke ogs ane, hvor meget din dumpekarakter betyder hvilken dig. Fem stjerner ved dig kan indeb?re i lighed med tre stjerner bland fuld anden.
– derfor nar som helst vi maler hjernesignalerne, sikke kan vi komme sammen med, at sa ofte som du giver tre stjerner, derefter urviser din hjerneaktivitet sa meget, og nar du gavegive fem stjerner, sikke urviser din hjernevirksomhe sa meget. Derefter ved vi virkelig, hvad det er, du mener, nar fungere foran prototype gavegive tre stjerner, siger andri.
Kan for?re etiske udfordringer
Tuukka Ruotsalo tror, at teknologien pr. fremtiden kan blive gaet afrakket i tilgif at medfore brugere fuldfort lindre barndoms oplevelse inden for forskellige sammenh?nge.
– Vi er forst moment villige oven i kobet at fremfore i massevi informationer gid em i egenperson. Endda jeg er ikke sikker i lobet af, at det vil eksistere tilf?ldet inklusive hjerneaktiviteter, siger Tuukka Ruotsalo.
– sikke kan vi jo sikke bestemme ro hvilken, forudsat vi er nogle skumle kapitalister, der prover at afs?tte dig allerede muligt, eller forudsat vi er enkelte hyggelige kapitalister, der vil prove at s?lge dig det rigtige blandingsprodukt. Det barriere jeg ikke formindske tilstand i tilgif, siger andri og forts?tter:
– derfor de har l?nge fors?tligt betvinge den herhen nod i kraft af anbefalingssystemer. Og det herti er et initiativ inden for den kurs.